Hjertekarsygdomme

Antallet af danskere med en hjertekarsygdom er stigende, og i dag lever mere end 428.000 danskere med sygdommen. Mere end hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom, hvilket gør sygdommen til den næst hyppigste dødsårsag i Danmark (kilde: Hjerteforeningen).

Hovedårsagen til hjertekarsygdom er forsnævringer i kroppens pulsårer, som opstår pga. fedtaflagringer i blodårerne. Kosten kan have stor betydning for hvor meget fedt der aflagres. Spiser du forkert øges risikoen for åreforkalkning og dermed risikoen for blodpropper. Har du haft en blodprop, fået konstateret forhøjet kolesteroltal eller blodtryk, er det særlig vigtigt at spise sundt og være fysisk aktiv,

Jeg hjælper dig med at sammensætte en hjertevenlig kost, der kan sænke dit kolesteroltal samt blodtryk og dermed mindske din risiko for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom. Er du overvægtig vil det være hensigtsmæssigt med et vægttab.