Diabetes

Antallet af diabetikere er fordoblet de sidste 10 år, og i dag har ca. 320.545 danskere diabetes. Heraf har 80% type 2 diabetes. Omkring 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2 diabetes, mens 750.000 skønnes at have forstadie til sygdommen (kilde: Diabetesforeningen).

Type 2 diabetes er en tilstand med forhøjet niveau af sukker i blodet som følge af en nedsat insulinfølsomhed. Sygdommen er arvelig men faktorer som usund kost og fysisk inaktivitet har stor betydning for udvikling af sygdommen.

Kost og evt. vægttab er vigtig i behandlingen af diabetes. Det skal sikre, at dit blodsukker er stabilt og holdes så tæt på normalen som muligt. Den rette kost og livsstil vil øge dit almene velvære og forebygge udviklingen af diabetiske senkomplikationer som hjertekarsygdomme. Jeg hjælper dig med en diabetesvenlig kost, som stabiliserer dit blodsukker og øger din sundhed. Kostomlægningen skal passe ind i din hverdag samt tilgodese dine ønsker og behov. Er du overvægtig vil vi også have fokus på vægttab.